Nissan logoSuzuki logoDinitrol logo

Historien bag H.J. Nielsen Automobiler


H.J.Nielsen Automobiler ApS er et traditionsrigt og moderne bilhus, der byder på kvalitetsarbejde samt veluddannede medarbejdere. Vi beskæftiger 11 medarbejdere i Fjerritslev indenfor salg af person- og varevogne, administration, værksted, reservedelslager samt undervognscenter.

Vi er autoriseret Nissan, Suzuki og Dinitrol forhandlere. Hans Jørgen startede forretningen i 1983. Lokalerne har dog flere gange ændret form og størrelse, hvilket har været med til at gøre dagligdagen lettere, og givet os flere tilfredse kunder. Sidste ombygning fandt sted i januar 2001. I salgsafdelingen møder du daglig leder og indehaver Claus Nielsen samt salgskonsuleterne Aleks Wendel og Hardy Larsen.

2009. Vi åbner afdeling i Aabybro, hvor der er salg og service af Nye Nissan og brugte biler. Afdelingen fungerer også som indleveringssted til vores Dinitrol center i Fjerritslev. Vi beskæftiger 4 medarbejdere i Aabybro. Daglig leder og salgskonsulent i Aabybro, Brian Jensen.

Vore kunder er virkelig tilfredse. Som den eneste Nissan forhandler i Jylland har vi modtaget guldmedaljer for god kundepleje både på værkstedet og i salgsafdelingen. Guldmedaljerne bliver uddelt efter en undersøgelse foretaget af C.S. Power Management blandt Nissan-kunder over hele landet, som ved at udfylde et skema med 34 punkter kan give udtryk for deres tilfredshed eller mangel på samme.

Den 15. juni 2001 blev vi D·A·F kvalitetscertificeret. Danmarks Automobilforhandler Forenings kvalitetsstandard består af et sæt etiske regler og 34 kvalitetsnormer, der alle skal være opfyldt af forhandleren for at kunne blive certificeret. Kravene når ud i alle hjørner af virksomheden - lige fra serviceeftersyn til telefonpasning! Det betyder, at alle afdelinger hos os er blevet gennemgået, og at ledelse og medarbejdere aktivt har udarbejdet retningslinjer, der skal sikre kunderne den bedste service og kvalitet. Kun de forhandlere der lever op til D·A·Fs kvalitetskrav, kan blive certificeret.

2014. 15 maj. Vores afdeling i Fjerritslev er nu Autoriseret Suzuki forhandler med salg og service.

Juni 2013 og 2014: H.J.Nielsen Automobiler kåres til årets bedste Nissan forhandler for 2013 og 2014. Mange kriterier skal være opfyldt, før det er muligt at få den prestigefyldte pris som Årets Nissan forhandler. Der skal lyde en stor tak til såvel kunder som personale der har medvirket til at vi har opnået denne fornemme titel.

Indehaver hos H.J. Nielsen Automobiler i Fjerritslev, Claus Nielsen siger: ”Vi er utroligt glade for at vinde prisen som Årets Nissan forhandler. Det er en stor anerkendelse af vores daglige indsats for at gøre vores kunder tilfredse. Vel at mærke i alle afdelinger af butikken. Og anerkendelsen betyder ligeså meget for vores medarbejdere, som jeg tror, den vil betyde for vores kunder.”


Vision: Vi vil gøre os fortjent til, at enhver, der tænker bil, tænker HJN Automobiler